Blæst i Kykladerne

Når vi skal sejle lytter vi til den græske vejrmelding som udsendes på VHF tre gange hver dag, kl.0900, 1300, 1900. Det er den mest på lidelige, men den giver kun vejrudsigt de næste 24 timer. Fordelen er at den er ret detaljeret, hvilket er særdeles nødvendigt for det græske sejlområde, hvor vejrforholdene er meget forskellige indenfor bare 50 sømil. I begyndelsen af september lød det sådan her hver dag: "A combination of high pressure one zero twenty six over north balkan, combined with a low pressure one zero zero eight is affecting gale warning force 7 to 8 over south aegean, Karpathio, and Rhodos sea."

Kulingvarsel for det sydlige ægæerhav og kraftige vinde i omkring Mykonos, Paros og Naxos, det er ikke ligefrem det vejr jeg får admiralen med ud i.

Vi måtte ligge og vente på Aegina i næsten en uge inden der kom et vindue i stormvarslerne og vi gjorde hurtigt klar til at sejle østover.

Første stop skulle være øen Kithnos, en distance på 45 sømil. Vi ville gerne af sted tidligt om morgenen, så vi ikke skulle til at rode rundt og finde ankerplads sent eftermiddag, hvor alle de gode pladser er optaget. Vi sejlede derfor først ned i en fin lille ankerbugt på sydsiden af Aegina, Ormos Mouriti.

Det er hurtigt og let at komme afsted fra en ankerbugt tidlig om morgenen. Hvis du ligger inde i havn er der stor chance for at senere ankomne både har lagt anker, så deres ankerkæde krydser ind over dit, og så er det et værre menageri af komme af sted tidligt på dagen inden alle er vågne. I ankerbugten hiver du ankeret op stille og roligt, og så er det af sted.

Vi startede ud før solen stod op, og fik så solopgangen over havet med gratis. Det er altid en smuk oplevelse. Vi havde en fin overfart til Kithnos. Det blæste en 10- 12 m./s. og heldigvis var det halvvind, så Viking spurtede af sted. Vi fandt hurtigt ind i en ankerbugt, som vi havde fået anbefalet af vores venner på Caretta. Det var Ormos Kolona, som ligger på NW siden af øen. Det er et roligt og stille sted, og det udmærker sig ved at der springer en lille kilde med varmt vand inde i bunden af bugten. Rundt om kilden er der nogle sejlere som har bygget en lille stensætning, så der dannes et lille "badekar". Det var en dejlig oplevelse at ligge og plaske i 35 gd. vand, som strømmede op fra jorden.

Næste dag skulle vi videre mod øen Syros. Det var også en distance på ca. 40 mil, men desværre var vinden nu drejet mere til øst, og tiltaget en del. Da vi sejlede ud så vi en anden båd, hvor besætningen var iført regnvejrs tøj. Det morede vi os lidt over med klar himmel og solskin, men det var sikkert smart nok. Da vi kom fri af ankerbugten måtte vi lave nogle hårde kryds op mod øerne Kea og Yaros.

Da vi kom ud i strædet mellem øerne, fik vi ret kraftig vind 15 m/s. og nogle væmmelige søer. For første gang i lang tid fik vi en masse ordentlige vaskere ind over stævnen og også sprøjt i cockpittet, hvilket er ret sjældent på Viking. Det blev en lidt halvhård tur for os. Vi er jo blevet lidt forvænt med stille og rolig sejlads, og har helt glemt hvordan det er at sejle hårdtvejr. Da vi sejlede i Limfjorden og Kattegat var det jo en rurtine oplevelse.

Vi nåede; dog helskindet, men godt våde over til nordspidsen af Syros, og kunne så slække ud på sejlene indtil vi var nede ved indsejlingen til hovedbyen på øen;- Ermoupolis. Her er der en god marina, men den ligger desværre lidt udenfor byen. Vi fandt en enkelt plads i fiskerihavnen, som ligger tæt på byen,og her kunne vi ligge langskibs godt i læ for søer og dønninger, men med kraftig vind. VI måtte blive her nogle dage da der igen kom dårlige vejrmeldinger over kykladerne. Heldigvis fandt vi frem til en vandhane og sågar også en elstander, så der blev både til bådvaks og optankning af vand og batterier.


Parlamentsbygningen	Der er masser at se på i byen

Syros og Ermoupolis blev en positiv overraskelse. Byen hedder egentlig Hermoupolis opkaldt efter guden Hermes, ham der tager sig af bl.a. handel og transport, og byen er også en knudepunkt for handel og transport i Kykladerne. Alt vedrørende øerne blev styret herfra tidligere. Den fordums storhed afspejles også i de mange flotte huse og offentlige bygninger. Parlamentsbygningen er næsten lige så stor som den inde i Athen, og et operahus er der også blevet til , for øvrigt en tro kopi af scala operaen i Milano, men dog noget mindre. Der er masser af flotte kirker, idet historien har gjort at der både er katolikker (40%) og græsk ortodoxe (60%) i denne by, for øvrigt ret usædvanligt i Grækenland.

Desuden har der også været meget industri i byen, og der er stadig en ret stort skibsværft som laver lidt reparation.


Havnefronten i Ermoupolis	Badestranden ved galissis

Der er en god og sikker havn og byen er forholdsvis stor. Små 15000 indbyggere, Vi hyggede os vældigt i byen, og Henny var specielt glad for de mange gode butikker, som hun kiggede på hver dag. En dag lejede vi scooter og futtede rundt på øen. Den er ikke så stor, måske som Ærø, så det var ret hurtigt overset. Der er dog mange gode badestrande, og vi stoppede op et par gange for at bade og for at få en lille forfriskning.

Hvis man ønsker kombination af handelsby med normale forretninger og beboere som ike er afhængige af turister, samt rimeligt gode badestrande, så er Syros et godt valg. Desuden er der masser af hurtigfærger til såvel Piræus, og til Rafina, som ligger tæt på den nye lufthavn udenfor Athen.

Efter 4 dage i Ermoupolis, var der lidt bedring i verjudsigten og vi kunne sejle videre mod Paros. Det var en lille strækning på kun 20 sømil, og det blev en rigtig hyggesejlads, med vinden ind agten og masser af sol. Vi anduvede bugten ud for byen Naousa sidst på dagen og fandt en fin ankerplads.


Flot udsigt fra strandtaverna	Henny er glad for hun ikke skal smage de mange oktopus som hænger til tørre

Naousa er den første rigtige kykladeby vi besøger. Den er som vi ser det på postkortene, hvidmalede huse, med blåmalede vinduer og døre, samt smalle gyder og stræder mellem husene, hvor man kun færdes til fods, - meget hyggeligt. Det fortælles at den stærke blå farve, som findes næsten overalt her i kykladerne, giver beskyttelse mod at det onde får øje på en. Derfor vil du undgå ondskaben, så vær beredt og bær noget blåt.

Vi havde en fin aften i Naousa, og spiste lidt mad på en herlig taverna, med udsigt til bugten hvor Viking lå og svajede stille for den sagte vind. - og bedre udsigt kan vi viking sejlere jo næsten ikke få.

Næste dag gik det videre mod Naxos. Det blev kun små 15 mil for motor inden vi lå fortjet inde i marinaen i Naxos. Naxos er en spændende by, men fyldt med horder af turister. Her findes alt hvad en forvænt turist kan erfordre. Masser af butikker med alskens souvenir, masser af barer med storskærme, der viser de sidste fodboldkampe, og masser af textilbutikker samt ikke at forglemme masser af restauranter og tavernaer, både langs havnekajen og oppe i byen med udsigt over vandet.

Henny brugte en del tid på at drøne rundt og suge indtryk, medens jeg sad og læste de sidste nyheder i International Herald Tribune.

Dagen efter lejede vi scooter, og denne gang blev det en større 150 cc med gode kræfter. Øen er fantastisk naturskøn og når man er væk fra selve Naxos by og badestrandene er der utroligt flot og stille. Vi nød at køre rundt i på nordøen som er meget frugtbar, og der er stadigvæk en del aktive landbrug der.

At køre rundt på scooter, synes vi er dejligt. Man kan køre som man vil, er sin egen herre, og kan stoppe og nyde udsigt, kigge på byer eller hvad man har lyst til, når man vil.

Klokke kiming ved Apollonia.
De tre "klokkere" prøver at kime i takt, men det er svært.

Vi besøgte det meste af nordøen, og havde også lejlighed til at køre ud langs de store badestrande. Naxos er hidtil det sted i Grækenland hvor vi har set de største og længste badestrande med sandstrand. Syd for Naxos by findes kilometervis af sandstrande og der findes naturligvis også rigtig mange turister. De ligger i flere rækker i strandstolene og lader sig bage af solen. Ikke lige noget for os, men for de som ønsker sol, varme og klart, varmt saltvand, så er dette stedet. Der er masser af færgeforbindelser til øen, og der er et leben på havnekajen hver gang der ankommer en ny færge.

Efter at have kørt rundt på øen var dt planen at bruge lidt tid på øerne syd for Naxos, hvor der findes mange flotte og gode ankerbugter. Vejrudsigten lovede dog ny meltemi i løbet af 5 dage, så vi besluttede at springe ankerbugterne over og gå direkte til Amorgos, og derfra til Levitha øerne og videre over mod Kalymnos, som vi kunne nå på tre gode sejldage.

Vi havde en flot sejldag over til Amorgos, med fine vindforhold. Dog var der ikke så meget af den så det blev motorsejlads hele vejen. Vi passerede tæt forbi øen Koufonisia, som vi var blevet anbefale, og der så også rigtig lækkert ud med flotte sandstrande som lå næsten øde hen. Det er dog en lidt udsat plet så vi fortsatte mod Katapolo på Amorgos.

Her er der en god og sikker havn, og det er et øsamfund som er noget anderledes end det vi så på Naxos. Her er ikke så mange sandstrande, men de findes og er er ikke så mange turister. Nogle steder kan man få en lille badebugt næsten for sig selv. Mange af de turister som kommer til Amorgos, kommer for at trave i bjergene. Her er afmærket mange vandrestier, og de giver nogle betagende oplevelser. Vi er dog mere magelige, så vi lejede igen et køretøj for at komme rundt. Denne gang blev det en 4 hjulet scooter, et af disse mærkelige 4 hjulede Beach Buggy, med meget store dæk, som tilsyneladende er gode i terræn. Vi holdt os dog mest til vejene, og kom også findt rundt på hele øen.

Når man er vant til at køre to hjulet scooter er det en ubehagelig fornemmelse at køre 4 hjulet. Hver gang vi kommer til et sving vil vi automatisk læne os indad i svinget, men det kan man jo ikke, så vi sidder med fornemmelsen at dyret tipper rundt med os. Nu har vi prøvet det, og det bliver også sidste gang. Næste gang sidder vi igen på en normal scooter eller motorcykel.


Der findes mange små isolerede badestrande	Kirker findes der flere af i alle byer

Terræn'et på Amorgos er meget varieret. Østsiden af øen nærmest bjerglandskaber, og her er der næsten ingen landbrug, blot en masse bjerggeder. De er også sjove at betragte, og man bliver fyldt af beundring når man ser hvorledes de let og elegant springer rundt på de stejle klipper. Et enkelt fejltrin, og de styrter ned i afgrunden. De geder, der er tilbage, har lært det og klarer sig fint. De der trådte forkert har ræven sikkert nydt godt af.

På den vestlige ende af øen er der en del højsletter og blødere bjergsider. Her har der tidligere været megt landbrug, kan vi se. Der står en del landbrugsmaskiner rundt omkring, og der er også en hel del huse for kvæg og får. Maskinerne bliver ikke brugt mere, de står og ruster op. Landbruget kan selvfølelig ikke klare sig i konkurrencen med det øvrige landbrug i EU, så de få landbrug som er tilbage lever sikkert af nogle mærkelige EU tilskud, samt en meget spartansk livsførelse.

Det viste sig allerede dagen efter vi kom til Amorgos, at den nye Meltemi kom samme dag, men kun i svag udgave her øst for Naxos. Vestover kom der kraftige vinde og masser af regn og torden. Vi besluttede dog at blive på Amorgos en ekstra dag, og så forhåbentlig få en afslappet sejlads over mod Levitha, og muligvis op til Leros.

Den ekstra fridag blev brugt til rengøring af toilet samt rør og slangeforbindelser hertil. Det skal gøres en gang om året, idet de kalker til med noget hårdt kalksten, som lukker slanger og rør fuldstændigt. Det tager en hel dag at få det hele skilt ad og renset, og det må alt i alt betegnes som et lortearbejde. I år blev det så på Amorgos det blev gjort.