Mesolonghi

Det er mandag og vi skal videre. Efter et par skønne dage på Ithaka, går sejlturen nu videre mod Mesolonghi. Fra Ithaka til Mesolonghi er der ca. 40 sømil og retningen er sydøst. Vinden kom ude fra det Joniske hav med en 8 m/s., så der var lagt op til en herresejlads. Alle sejl blev sat : genua, storsejl og mesan. Det var en fornøjelse at stå ved roret, og føle Viking skære sig gennem vandet.

Mesolonghi ligger et stykke inde på fastlandet og er forbundet med Patrasgolfen via en lang kanal. Området er et lavvandsområde og der er masser af fugleliv og anden natur at se på. En stor del af området er opdelt i laguner som bruges til saltudvinding. Havvandet ledes ind i lagunerne og solens varme får vandet til at fordampe og man kan herefter skrabe Middelhavs saltet op med store maskiner.

På begge sider af den gravede kanal er der fiskehuse og fritidshuse, og af hensyn til forskelle i vandstanden er de alle stillet op på pæle. Det ser lidt mærkværdigt ud. Vi fik en fin plads i havnen, og vi var for øvrigt den eneste gæstebåd på daværende tidspunkt.

Da vi kom ud i Patras Golfen friskede vinden. Vi havde 8-9 m/s. fra syd sydvest, så det blev sejlads med vinden agten for tværs eller halvvind. Sejlene blev sat og hurtigt var Viking oppe i fart. Ofte var vi oppe på 8,7 - 9 knob over grunden, hjulpet lidt af strømmen som også løb ind i golfen. Det blev en herlig sejltur, hvor vi rigtig kunne mærke det gik derudad. For det meste havde vi halvvind, men også ind imellem ren lænser. Vejret var skyet, men vi kunne dog se de mangel færger og nogle krydstogtskibe som var på vej ind i eller lå inde i den store havn i Patras, som jo er Grækenlands tredie største havneby.

Ret forude var de ved at bygge en ny stor bro, der skulle forbinde Peleponnes og fastlandet.
	Vi valgte at sejle igennem de to sydligste piller. Det gik fint, indtil vi var kommet igennem.
Bag ved en af pillerne kom pludselig en hurtiggående gummibåd op på siden af os. Det var Rio Coastguard . De gav os tegn til at stoppe. Sejlene blev taget ned. AP tændte for VHF'en. Det var fra Rio trafik kontrol. De spurgte hvorfor vi ikke havde lyttet på kanal 14, så de kunne fortælle os hvilke piller vi skulle sejle igennem. Folkene var flinke, så vi kunne fortsætte, og de bad os om at holde åben på kanal 11 den næste halve time. Sejlene blev sat igen og vi fortsatte for god vind. En halv time efter blev det også kontrolleret om vi holdt lyttevagt, idet de kaldte op og spurgte om vi havde set et fyr ret forude ved et skær, hvilket vi kunne bekræfte.

Galaxidi

Vi gik op i byen for AR kunne sætte sin tommelfinger i et godt stykke godt kød, som vi kunne bruge til aftensmaden, - men ak, det var et kvarter for sent, byens eneste slagter havde lukket. Grøntbutikken var åben, indehaveren kom dog ovre fra en fortovscafe, hvor han kunne drikke ouzo, og holde øje med sin forretning. Vi købte lidt grønsager.

På cafeen spurgte vi hvor vi kunne købe noget kød, eller vi måske kunne købe noget af dem. Det var næsten i orden, indtil der dukkede en pænt klædt dame med ouzo øjne op, hun prøvede at gøre sig forståelig med nogle engelske gloser, men ouzoen havde virket. Alle var involveret og meget hjælpsomme, men det mundede ud i at vi skulle se hvad købmanden kunne byde på.

Han var en ældre herre, der i 25 år havde sejlet som bartender på Amerika bådene, han havde en søn i New York fortalte han. Butikken gav ikke meget, men han fik tiden til at gå. Hans disk var en båd fra hans barndom. Han rodede i fryseren og fandt nogle frosne torskefileter til os.

Vi blev fulgt til båden af to hunde. De lå endnu på kajen næste dag da vi stod op, så vi var godt bevogtet.

Ved kajen gik en mand med en lang stang, påmonteret en krog, han fangede blæksprutter, han havde en på et par kilo, men han ville ikke sælge den.

Blomstrende Bourgainvilla i Galaxidi

Næste dag skulle vi videre mod Korinth. Vejret var: Sol – stille – og det var næsten havblik, så vi sejlede ud for motor. Til bagbord kunne vi se til Itea. Her ligger de stor krydstogtsskibe til, med Delfi på programmet. Delfi kunne vi lige skimte ret forude oppe i bjergene. Oraklet så vi dog ikke.

Efter vi var kommen klar af pynten, blev autopiloten og radaralarmen slået til. AR gik i maskinrummet, for at ordne noget med luftfiltret. Skipper og jeg begyndte at slibe fenderlister. AR fik også kortet forstaget op, så det blev alt i alt en stille sejladsmed mulighed for at lave praktiske gøremål.

Pludselig fik AP øje på nogle delfiner. Han lagde kursen om og sejlede over mod dem. De var ikke særlig legelystne, men vi så dem springe lidt, og fik taget nogle billeder af dem.

Man skal være meget hurtig på udløseren hvis man vil have et billede af en springende delfin.

Vi havde fortsat en flot sejltur og fik en fin indsejling gennem Korinther bugten til Korinth by. Her skulle vi overnatte i lystbådehavnen, - men næsten som vi var der, kom der en flotille på en 25 30 både ud fra Korinterkanalen. Førerbåden gik straks ind i lystbådehavnen, hvor han møvede sig ind og straks begyndte at pakke de mange flotillebåde inde i den forholdsvis lille havn. Vi valgte så at gå ind i trafikhavnen og lagde til langskibs.

Ved siden af os lå en stor båd med nogle Hollændere ombord, de morede sig med at køre på nogle små løbehjul, påmonteret en kædesavs motor.

Vi gik op i byen for at finde ud af rutebilforbindelserne for at se om vi kunne komme med rutebil eller vi skulle tage en taxa, når vi på mandag skulle tilbage ude fra værftet og op til bilen i Preveza igen.

Taxa priserne var for høje, så vi valgte at spørge om rejsemulighederne ude på værftet næste dag.

Lige ved havnen var de ved at indvi en stor bygning, sikkert betalt af E.U. Det var sikkert prominente personer, for der var livvagter og en masse politi. Der var sat blå skilte op med oplysninger om hvad E.U. havde givet i tilskud til byggeriet, og det skilt så vi for øvrigt mange steder i Grækenland.

AR var stadig opsat på, at få tommelfingeren i et stykke mørt kød, men her var lukket i hver anden gade, pudsigt. Vi fandt dog et supermarked med en slagterafdeling. En græker hjalp os med oversættelsen, han kunne noget tysk, men ingen af os kunne finde et tysk ord, der dækkede begrebet, velhængt mørt kød. Vi fik dog købt et godt stykke kød og det var også fint mørt.

Om aftenen tjekkede vi vejret på en net cafe. Den lå i et kvarter, hvor pengene vistnok skiftede ejer meget hurtigt, men vi følte os dog ikke utrygge ved stedet. Udsigten sagde 4 til 8 m .s. med enkelte vindpust af stormstyrke.

Morgenkaffen blev indtaget i cockpittet, med udsigt over havnen i Korinth. Et fragtskib var ved at losse jernplader.

En græker var i gang med at fange blæksprutter. Han havde mindst 20 ruller snøre liggende

Pludselig fik han travlt, det er den første travle græker jeg har set. Han havde fået bid, en octopus på et par kilo. Den var ved at kravle fra ham, men han fik den længere ind på kajen med nogle kraftige spark. Han ville heller ikke sælge til os, det var hans egen aftensmad sagde han, samtidig med han gned sig på maven

Vi skulle gennem Korinter kanalen. AP spurgte om tilladelse til gennemsejling over vhf'en. Vi skulle vente ca. 45 min. inden vi kunne komme igennem. Kanalen er ikke så bred så der er ensrettet trafik.

Kanalen blev gravet ud mellem 1882 og 1893. et stort arbejde dengang, men det forkortede søvejen fra Patras til Pireus med ca. 200 sømil. Den er 6 km. lang , 23 - 25 m bred og der er op til 73 m høje klippevægge. Jernbanebroen går 58 m. over vandet. Ved ind og udsejlingen er der en vejbro , der kan sænkes de 8 m. ned på bunden, medens der bliver sejlet over.

Vi måtte lægge til ved indsejlingen til kanalen, for at vente på nogle skiber der var på vej fra den anden side, der kan kun sejles i en retning af gangen.

En flot sejlads på en halv times tid, hvor vi næsten kunne røre ved klippevæggen, her blev taget mange billeder, men de giver ikke det rigtige indtryk af højderne.

Ved udsejlingen lagde vi til igen for at betale, det er steget kraftig i de senere år. Arne kom af med 172 euro = 1300 kr. eller 217 kr. pr km. Det er den dyreste kanalstrækning i hele verden.

Straks da vi kom ud af kanalen og sejlede ind i det Saroniske hav fik vi en lille påmindelse om vindstødene, som var meldt i verjmeldingen. Pludselig blæste det op; - så kraftig at folks fiskegrejer og hvad de eller havde liggende røg hen over kajen. Støvet stod op over det hele, men lige så hurtig som det kom var det ovre igen.

Kursen blev sat mod bådeværftet, der ligger en 10 – 12 km nordpå langs ad kysten. Det blæste lidt op igen. AP vurderede vand og himmel, men mente det næsten var ovre, så vi gik ind til værftet.

Lige som vi kom ind til molen, blæste det op med 15 –16 m/s. Ankeret, som var lagt ud med 40 m. kæde holdt ikke, så vi kom til at ligge med bagbords side ind mod betonkajen. Vi prøvede at holde fenderne imellem, men de blev skudt op som champagne propper, hver gang de 19 tons båd hamrede ind imod molen.

Vi skulle ud på åbent hav hurtigst mulig.

Det var meningen AP skulle give fuld skrue og straks dreje hårdt ud, idet der var kun 20 meter over til strandkanten.

En tosset italiener, skulle så først give los på den ene fortøjning når båden var drejet ud, men han slap for tidligt. Der var da kommet en del folk på kajen, og nogle af dem råbte i munden på hinanden.

Slæbejollen kom i klemme mellem båd og cement kaj , den blev presset helt sammen, jeg troede ikke et stykke glasfiber kunne tage så meget. Jollen blæste straks ind på kysten og vi mistede også et par fendere. En af folkene på kajen, mistede en negl. Naturens kræfter er store.

Vi fik et stykke af fenderlisten revet af, en udluftnings ventil blev bøjet ind i glasfiberen, og det gav nogle grimme lyde når skibssiden ramte betonkajen.

Bovankeret blev revet ud af sit beslag, og havnede på bunden af havnen. Det blæste stadig 15- 16 s/m.

Arne fik drejet rundt og kom ud, godt vi ikke var der 10 min til. Vinden gik nu op på 22 s/m i stødene, så vi kan vist godt kalde det hårdt vejrs sejlads.

Vi besluttede nu at lægge kursen mod øen Aegina, idet vi håbede på at vi kunne finde læ inde i havnen der. Læs mere om dette på siden Aegina-Athen.

Tilbage til forside.

Videre til siden Aegina - Athen

	Fortøjningerne blev taget først på formiddagen. Vi gled stille ud af havnen for motor og skulle nu tilbage ad den gravede kanal ud til Patras golfen.
Viking ligger klar til afsejling i havnen ved Mesolonghi	Vi passerede et stort uddybningsfartøj undervejs, som spærrede næsten hele kanalen. Heldigvis førte de reglementerede afmærkninger, så vi tydeligt kunne se på hvilken side vi skulle passere.



Poul ved roret	God vind og fulde sejl.


Fiskehuse	Fritidshuse