Her er meget godt at være. Det er en ret lille, men meget charmerende ferieby, dog kun med få hoteller, men med en masse  komplekser af lejligheder der udlejes. Måske derfor, er der ingen danske charterturister her. Det undrer os lidt, for bedre sted med hensyn til badeaktiviteter kan man næsten ikke finde. Udenfor byen ligger der tre små øer som giver læ, og der findes fire flotte bugter med fineste sandbadestrande indenfor 15 min gang herfra.
 
 

Ude ved den ene bugt er der et fint restaurant kompleks med egen svimmingpool og stort badeland med vandrutchebaner for børnene.

Vi går til vandet hver formiddag kl. 10. Det er herligt at gå i vandet når temperaturen er over de 25, og vi får nogle gode lange svømmeture. Vi går så hjem og spiser frokost og sover lidt, inden vi går til en anden badestrand om eftermiddagen, hvor svømmeturen sluttes af med en Ouzo og en kold øl, serveret på terrassen lige ovenfor strandkanten. Det er lige til at holde ud. Aftenen går så med at sidde på dækket og følge med i alle aktiviteterne inde på havnekajen, og der sker en del hver aften.
 

Vi har nu været her i 5 dage, og bliver her sikkert nogen tid endnu.

De sidste to dage har vi haft lidt regn og torden, og det var faktisk ganske dejligt, at kunne stå på dækket og få lidt ferskvand på kroppen. Det er første gang siden jeg havde 1 times tordenregn d. 20 juni. Vi fik også en del kraftig vind, og som vanligt var der mange både, der ikke havde lagt ordentlig ankergrej ud. De fik en slem forskrækkelse når bådene pludselig blev slået ind mod kajkanten af vind og bølger. Heldigvis havde vi tilstrækkelig med anker og kæde lagt ud, så vi kunne se til, og hjælpe med at fendre af, hvor det var nødvendigt.

De fleste sejlere i denne tid er chartersejlere, som for manges vedkommende ikke har megen erfaring med sejlads og havnemanøvrer i Grækenland. Mange sejler i flotille hvor de er 8 -10 både samt en "førerbåd". Flotillelederen holder kontakt til de enkelte både og kalder dem via radioen ind til kajen én og én, så der ikke opstår for megen forvirring. Det giver ofte anledning til megen underholdning, når de skal ind til havnekajen. Du ved det gamle ordsprog: "Egen success er godt, men andres fejltrin, er dog heller ikke at foragte".

Her nede skal man bakke bådene ind til kajen i de fleste havne.

Proceduren er at man "lægger" ankeret ca. 40 - 50 meter fra havnekajen, afhængig af vanddybden, og så bakker man ind. Her gælder det så om, hurtigt, at få et par liner gjort fast til pullerter eller ringe på kajen, så båden ligger fast med linerne bagtil, og ankeret som holder fremad. Hvis agterlinerne ikke gøres fast hurtigt, glider båden ud igen eller den skubbes ofte sideværts af vinden.
Dette er i sig selv en lidt vanskelig manøvre, så derfor er skipper ofte anspændt, og det giver anledning til nogen råben og kommandering med familien/besætningen.

Det vigtigste er dog at skipper og besætning er ordentlig forberedt, og alt grej og alle personer er klar til manøvren.
Morskaben opstår når folk ikke er ordentlig forberedt.

Det klassiske er at personen som kaster linen ind på kajen ikke har kvejlet tovet ordentligt, så det går i en stor klump, og derfor ikke når ind på land når han kaster det. Det lander derfor i vandet og proceduren må begynde forfra.

En variant er; at kastet lykkes, men man har glemt at gøre tovet fast på båden, så personen inde på land får fat i tovet, men dette har altså ikke fat i båden, og så har man en fortøjningsline mindre om bord og må man begynde forfra igen.

Forleden aften havde vi en oplevelse som vi ellers kun ser på underholdningsfilm.

Vi så en charterbåd med en europæisk familie komme ind i havnen. Af hensyn til vort EU sammenhold skal jeg ikke nævne nationalitet, men landets gode kaptajner fører fortsat med stolthed  nationalflaget med tre vandrette striber -en rød, en hvid og en blå -  hen over de store verdenshave,

Båden svinger ind og alt er tilsyneladende klart. Gummibåden er gjort fast forude så den ikke kommer i klemme ved havnemanøvren. Far står ved roret. Mor er ude foran ved ankerspillet, og de to halvvoksne børn står klar agter med hver deres fortøjningsline. På rette tidpunkt råber kaptajnen, lad ankeret gå og konen kører ankeret ud medens båden begynder at bakke. Båden glider pænt og roligt ind, - fortøjningerne bliver kastet og gjort fast. Alt er OK.!!
Blot er der nu den lille hage, at lillemor kun har kørt ankerkæde ud lige til ankeret rørte bunden. Så stoppede hun og ankeret er nu trukket med ind henover bunden og ligger lige under stævnen og det holder intet.
Altså det hele om igen.

Den forsmædelige kone får nu nogle kraftige instrukser fra ægtefællen, om hvorledes hun skal betjene ankerspillet og der gøres et nyt forsøg.

Båden sejler ud og de finder igen den rette plads at droppe anker. Kaptajnen råber "lad gå anker" og konen kører ankeret ud. Denne gang fortsætter hun i henhold til instruksen og holder knappen nede så ankerkæden spoler lystigt ud fra skibet, medens de bakker ind.
De når ind til kajen, børnene kaster linerne ind, - de bliver fastgjort og kaptajnen kigger stolt og tilfreds ind på hoben af tilskuere, der er forsamlet inde på kajen.

Han ved endnu ikke, at han skal ud igen.

Der er nemlig sket det, som man normalt kun ser på film. Da konen kører ankeret ud 2. gang dropper det lige ned i gummibåden og al kæden, som ruller ud, kører lige ned oveni. Her gjorde det selvfølgelig ingen gavn og følgelig måtte hele ankerproceduren køre om igen.

Dette gav naturlivis anledning til en del kommentarer fra de forsamlede, og lederen af flotillen gik for en sikkerheds skyld med ud ved tredie manøvre.

Sådan er der ofte en del underholdning når der er charterbåde i farvandet. Vi laver selvfølgelig også fejl - sjældent! - men dem skriver vi ikke så meget om.

Nu er der lige sket det at nabobåden har fået cut'et sin ankerline. Det skete da en stor fiskerbåd skulle sejle ud. Den har åbenbert været for tæt på ankertovet, som så er skåret over. Vi har en kraftig magnet om bord. Den må vi bruge i morgen og forsøge at finde ankeret. Det bliver noget af en fiskeopgave, så vi bliver her sikkert nogle dage mere.

Ellers er alt vel og vi hygger os.

Tilbage til forside