Frede fra Tåsinge,
der har været med som gast ombord på Viking i 14 dage, skriver her
dag for dag lidt om sine oplevelser på turen.
Del 1. Preveza, Sivota og Lakka
Del 2. Gaios, Ay Eufemia på Kefalonia,samt Vathi på Ithaka.
Del
3. Meganisi, Skorpio, Lefkas, Preveza.
Del
1. Preveza, Sivota og Lakka
Mandag den18-8.
Turen fra Tåsinge til Kastrup Lufthavn gik planmæssigt. Jeg havde
ikke bestilt mad i flyveren, men havde i stedet en god madpakke med hjemmefra,
som jeg spiste i lufthavnen.
Flyet afgik til tiden og var også fremme rettidig i Aktio Lufthavnen,
der ligger tæt ved Preveza, hvor Arne lå klar med Viking. Turen
i flyet var bestemt ikke kedelig. Jeg kom til at sidde ved siden af to søstre.
Jeg blev ikke helt klar over alderen på de to damer, men fik dog at vide,
at aldersforskellen på dem var 8 år, og jeg vil nok tippe storesøsteren
til at være ca. 40 år. Vi fik det særdeles hyggeligt sammen.
Yngste søster boede på Østerbro i København og storesøster
boede i Gentofte. Det var lillesøster, der havde sponsoreret turen til
sin søster, og de var taget afsted uden mand og barn. Det endte med store
krammeture i lufthavnen inden vore veje skiltes. Arne var ankommet i Taxa for
at hente mig. Der var desværre en hel times ventetid, inden vi fik bagagen,
men det lykkedes at få taxaen til at vente til jeg var klar.
Arne havde en flaske champagne klar på køl, så der blev behørigt
og med stil budt velkommen om bord. Derefter fik vi et par rugbrødsmadder,
idet ålene, som jeg havde med fra øen Birkholm i det Sydfynske
blev lagt på frost, da klokken jo efterhånden var blevet ca. 22.
Vi var enige om, at det var bedre at gemme ålene til næste dag,.
I stedet gik vi til "Den Blå" - et rigtig hyggeligt værtshus i Preveza.
Vi skulle jo lige prøve at skåle i Ouzo. ---"Den Blå"
er vidst egentlig slet ikke navngivet, men alle danske sejlere i Preveza kender
stedet med de blå vinduer,--- stedet - tjeneren og gaden med de små
borde emmer simpelt hen af miljø på meget højt plan. Vi
gik tilbage til Viking omkring midnat og gik til køjs. Temperaturen ca.
3l grader i kahytten gjorde det ikke vanskeligt at holde varmen.
Tirsdag den
19-8.
Fik morgenmad - græsk yoghurt med honning samt franskbrød, som
vi hentede frisk fra bageren kl. 8.15. Senere på indkøbstur i den
meget hyggelige by Preveza, inden vi kl. 11.3o lagde fra og sejlede ca. 25 sm
langs kysten på det græske fastland. Badede først i lille
bugt, Finn og Grete kom også dertil. Uofficielt hed denne bugt "Gretes
Bugt"
Senere sejlede vi ind i en anden bugt (Two Rock Bay) for at få en ekstra
dukkert. Grete og Finn kom lidt senere ombord til en "sun-downer". Dette var
et helt nyt ord for mig, men jeg tror alle danske sejlere i området ved,
at det så drejer sig om en gin & tonic med citronskiver. Der var også
hvidløgschips til. Det er en meget god måde at slutte dagen af
på, inden aftenen rigtig begynder, - og særdeles hyggeligt.
Klokken blev hen mod 22.oo, inden jeg skrællede kartofler, og Arne
stegte ål. Vi fik en dansk dildsnaps til og efter opvasken sang vi såmænd
fra havsejlersangbogen til klokken blev o1.3o, hvor vi gik til køjs.
Frede ved Pargabugten.
Onsdag den 2o-8.
Vi havde fået lidt tov i skruen i går. Finn hjalp med at skære
det fri. Jeg fik for første gang nogensinde prøvet at snorkle,
og det gik fint.Vandtemperaturen var her til middag præcis 3o grader,
og luften mere end termometret kunne måle, men vel nok ca 37 grader
mener Arne. Klokken 12.3o startede vi dagens sejltur op langs kysten. Turen
blev i dag omkring 2o sm. Kort efter opstarten kom vi hen over en underjordisk
kilde ude i bugten. Der kommmer konstant ferskvand op af havet fra en kilde
på en havdybde på ca. 3o m. Vejret var fin sol, og da vi passerede
et af Apollorejsers store destinationer ved byen Parga, tog Arne 2 fotos. Da
var klokken ca. 13.3o. Kort efter fik vi øen Corfu i sigte på en
afstand af ca. 12 sm. Vi sejlede videre og efter ca. 2 timer nåede vi
ind til vort mål, som var en hyggelig bugt ved feriebyen Mourtus.
Finn og Grete
dukkede op, lige da jeg var ved at svømme ind med en line, som skulle
fastgøres til klippen i land. Arne lod ankeret gå og kunne
ved hjælp af sin bovpropel holde Viking stille, til jeg nåede ind
og fik fastgjort tovet. Finn og Grete lagde sig om på den anden side af
klippen, og kort efter kom Finn susende i gummibåden påmonteret
en 5 HK påhængsmotor. Vi skulle ombord på deres båd
"Grace" (navnet betyder: "Den Skønne"), da der var inviteret på
kaffe. Det viste sig, at Grete havde bagt en dejlig kage under sejlturen, pyntet
flot med chokoladeglasur. Vi hyggede os med dette, og Finn fremviste stolt
sine motoriserede spil. Til gengæld havde Arne vanskeligt ved ikke lige
at komme til at nævne sin bovpropel. Senere da solen var på vej
ned, fik vi en sun-downer samt chips. Kl. ca. 2o.3o blev vi sejlet retur
til Viking med gummibåden. En time senere blev vi afhentet igen, og nu
sejlede vi alle fire i gummibåden hen til havnen ca. ½ sm. fra
båden. Der var mange store og dyre både, og der var restauranter
tæt langs kajen. Vi havde aftalt, at vi skulle spise pizza, og det må
siges, at det var rigtig lækkert. Vi fik diverse salat og brød
med tatziki samt en øl til, og efterfølgende fik vi skam også
rødvin til pizzaen. Det var en dejlig aften og i det hele taget en rigtig
god dag. Efter at Finn igen havde fragtet os tilbage til Viking i gummibåden
sluttede Arne og jeg af med en godnatøl, inden vi gik til køjs
godt midnat.
Torsdag den
21-8.
Vi startede med at skulle have øjnene helt åbnet op. Det sker bedst
ved en lille tur op på dækket i underbukser. Vandet var rent og
klart, og der var masser af fisk at kigge på. Da Arne fandt en skive franskbrød
frem, vrimlede det simpelt hen med fisk. Det var sjovt at se dem springe efter
brødet. Efter morgenmaden fik vi vort daglige morgenbad, og vi kunne
svømme ind til den pæne badestrand, der lå ca. loo m fra
båden.
Hen på eftermiddagen dukkede der en "førerbåd" til en flotille op. Skipper var fra Australien, og Arne kendte ham fra tidligere. Han var sejlet i forvejen for at finde ankerplads til sig selv og sine 11 andre både, som er lejet af sejlende turister. Han ville gerne have vort anker flyttet lidt, så der var plads nok til opankring af de 12 både, og dette var helt ok for Arne. Australieren sagde at han var en stærk mand og let selv kunne flytte ankeret. Han havde dog en hjælper i en gummibåd og de fik løftet vort anker op og sejlet det på plads. Vi fik 2 kolde som tak for venligheden.
Hen under aften roede vi over til samme havn, som vi var i dagen i forvejen. Arne skulle på netcafe, da der var kommet ca. 73 stk. ikke velkomne e-mails, der lige skulle slettes. Vi hyggede os efterfølgende og så lidt på byen, - inden vi roede tilbage til Viking. Vi skulle have bøf med bløde løg, som Arne tilberedte på bedste vis sammen med en fin salat. Vi delte en flaske rødvin til og klokken var omkring o1.oo inden vi gik til køjs, da opvasken var klaret.
Fredag den 22-8.
Efter morgenmaden og den sædvanlige svømmetur gjorde vi klar til
at sejle over til øen Paxos. Arne kendte en dejlig bugt, hvor vi
kunne ligge for anker med agterfortøjninger ind til klipperne. Bugten
hedder Lakkabugten, og er et meget lækkert sted at besøge. Der
lå nok omkring 3o både i bugten, men Arne havde oplevet dobbelt
så mange ved tidligere besøg. Vi roede hen under aften tværs
over bugten, og kom ind til byen Lakka. Der var mange både ved kajen,
og byen var rigtig hyggelig. Vi var tilbage ombord på Viking omkring kl.
22.oo. Vi fik en forsinket sun-downer inden Arne lavede en lækker ret
med fars - pasta - og en masse andre gode ting. Vi spillede god musik på
CDèren, og hyggede os med rødvin til klokken var omkring o1.3o.
Del
2. Gaios, Ay Eufemia på Kefalonia,samt Vathi på Ithaka.
Lørdag
den 23-8.
Der var vand på gulvtæppet ved pantryet. Det havde dryppet fra en
læk på en slange fra ferskvandstanken hele natten. Arne fik skåret
lidt af slangen, så skaden blev repareret fra morgenstunden af. Jeg nåede
at få et havbad, inden vi fik morgenmad. Senere var jeg igen i vandet
og fik samtidig frigjort fortøjningerne fra klipperne. Derefter sejlede
vi ca 5 sm. og kom ind i alletiders havn ved byen Gaios. Det er første
gang vi ligger ved kaj og kan gå direkte på land, siden vi lagde
ud fra Preveza i tirsdags. Der var forskellige ting, der skulle gøres.
Mens jeg fandt en container til affaldsposerne, fandt Arne symaskinen frem for
at reparere solsejlet.
Senere gik jeg en tur på egen hånd, mens Arne fik sig et lille hvil. Derefter gik vi en tur langs havnen. Der var meget miljø, og der var godt med kunder i de mange små tavernaer, hvor man på bedste måde sørger for at have skyggesteder og lidt godt til halsen og ganen. Et stykke fra havnen var der en dejlig badestrand, hvor der også var meget at kigge på. Jeg fik taget et billede af "Viking" ved kajen, og senere et foto af en den lille røde kirke. Vi gik også op ad stejle veje, og kom derfra igennem byens smukke gader med masser af små butikker og cafeer m.v. Det var en rigtig hyggelig by. og jeg fik taget fotos af havnen og byen fra steder, der lå højt placeret.
Vi sluttede turen
med at besøge 2 grønthandlere og købte mange gode ting
ind til brug for aftensmaden. Arne fandt wok-gryden frem og brunede det
oksefars vi havde tilbage i køleren, mens jeg snittede grøntsager
i passende størrelse, hvorefter det også kom i woken. Det blev
en dejlig ret, og der var naturligvis rødvin til.
Søndag
den 24-8.
Vi stod en times tid tidligere op end det sædvanlige, og vi lagde fra
kaj allerede kl. 8.2o. Vi havde en tur på ca. 6o sm. foran os, og da Viking
for motor sejler bedst med en fart på 5 knob, ville det jo give 12 timer
på vandet. Vejrudsigten lød på 3 - 4 sek.m., men da Arne
vidste, at der ofte hen på dagen kommer mere vind, blev både Mesanen
og Storen gjort klar. Vi fik da også begge sejlene op, men der var ikke
den store fremdrift ved vindens hjælp. Vindmåleren viste 2 sek.m
det meste af dagen, og vindretningen kom meget af tiden næsten forfra.
Vi fik dog lidt støtte for dønningerne, så det var en rolig
sejlads i meget varmt vejr. Sidst på dagen fik vi dog mere vind, og genuaen
var da til fin hjælp.
Turen gik mellem
øerne Paxos og Anti Paxos og derfra ud i åbent farvand. Jeg fik
lov at lægge rute ind på plotteren og fik lært en del om Vikings
navigationsudstyr, som er på et særdeles teknisk højt niveau.
Vi sejlede ned langs øen Lefkas vestlige side og ned mod øen Kefalonia,
hvor vi kom i havn præcis 12 timer efter start.
To gange var vi så heldige at møde delfiner. Første gang
var det mig, der fik øje på flokken lidt på afstand. Jeg
råbte "Hvaler -Hvaler" og Arne var meget hurtigt på dæk. Vi
sejlede op på siden af dem, og de fulgte båden et godt stykke tid,
mens de "legede" med hinanden og båden på skift. Senere på
dagen mødte vi en endnu større flok, og det er bestemt en stor
oplevelse at møde disse flokke af delfiner. Vi sejlede om på øens
østside og kom ind til byen Ay Eufimia. Vi kom til at ligge i rigtig
havn igen. Efter sun-downeren, som blev indtaget i cockpittet - gik vi i byen
for at spise en dejlig ret med lam. Forretten var en fin skål græsk
salat og tilbehøret var naturligt nok rødvin. Vi havde en hyggelig
aften - gik lidt sent til køjs - og sov længe, da vi havde besluttet
at blive i havn næste dag.
Mandag den 25-8.
Stille og rolig dag. Jeg har lidt problemer med bentøjet (skade på
skinnebenet), - måske skal jeg have antibiotika mod betændelse,
- vi får se, om jeg kan få de rigtige piller, hvis det skulle blive
nødvendigt at få en sådan kur. Klokken var ca. 18.3o gik
vi over på et apotek, som lå tæt ved havnen. Det viste sig,
at jeg kunne få nøjagtig den samme slags piller, som jeg plejer
at få mod betændelse i Danmark, og jeg behøvede ikke at søge
læge for at få recept. Det var blevet helt tydeligt, at der var
dannet betændelse ved skinnebenet, og der er for mig ingen tvivl om, at
havde jeg ikke "leget min egen læge" - eller hvis jeg ikke havde kunnet
få de rigtige piller, var den sidste uge ikke blevet så rar for
mit vedkommende. Dagen sluttede med sun-downer i båden efterfulgt af dejlige
bøffer, som Arne lavede. Tilbehøret var skiveskårne kartofler
og løgskiver brunet og stegt i pande samt krydret med lidt salt og med
en kvist rosmarin, som vi havde plukket i Preveza den 19. aug., - kort før
vor "dejlige eventyrsejlads" startede op.
Tirsdag den
26-8.
Dagen startede op med små 2 timers let skydække, hvilket var en
god ting, da temperaturen så blev sænket til 27-28 grader. Omkring
midt på formiddagen kom solen og varmen op på de sædvanlige
ca. 33 - 36 grader. Vi lagde fra klokken 11.3o og sejlede stik mod øst
og dermed syd om øen Ithaca. Vinden var østlig, så det var
først da vi kom om på den østlige side af Ithaca, vi fik
lidt gavn af forsejlet. Det var en meget behagelig sejltur, og jeg havde fået
det noget bedre med bentøjet, efter at medicinen var begyndt at virke.
Hævelsen i fødderne var også svundet en del. Vi sejlede ca.
17 sm., og jeg øvede mig i at lægge rute ind på den sidste
del af turen, hvor vi skulle runde nogle pynter, inden vi kunne lægge
til i havnebyen Vathi.
Det er den største by, vi har besøgt, siden vi var i Preveza.
Byen strækker sig godt op på bjergene, og der er kun åbent
ud mod nord. Der er rigtigt skønt at være, så det bliver
til en ekstra nat inden turen går videre.
Vi har været på netcafe, da Arne nu har fået over 3oo e.mails, som skal slettes. Der er masser af spamming og virusproblemer i disse dage, hvilket også har været nævnt over kortbølgeradioen et par gange. Det er både besværligt og kostbart hele tiden blot at skulle købe cafetid, for at få alle disse mails slettet. Vejrudsigten til i morgen kunne godt give et prej om lidt bygevejr, men resten af ugen skulle det igen blive "bornholmervejr" på vandet, og de sædvanligt 33 - 36 grader i luften, og 3o grader vandtemperatur.
Vi spiser en rest fars til aften, og senere er der underholdning på byens torv. Det blev til, hvad jeg vil kalde en meget positiv oplevelse af en aften, og her var den stille aften og den meget smukke by og havn med sin flotte belysning en vigtig ingrediens.
Da klokken var lidt over 2o.3o, kom der gang i underholdningen, og stemningen blev hævet til det højsteste, man næsten kan opleve. Hovedkraften i underholdningen var en pige med en utrolig god sangstemme. Hun sang med en stemme, der mindede meget om Nanna Mouskuri's stemme, og til tider vil jeg mene, at klarheden i stemmen næsten overhalede klarheden i Nanna M's stemmeføring. Det var simpelt hen bare så smukt at høre på. Der var også mandlige sangere med til at underholde, og både musikken og sangen var klart som græsk musik lyder, når det er bedst. Da underholdningen efter ca. 3 timer var slut, fik Arne kontakt med en af de medvirkende, og det lykkedes at få købt hele 5 CD´re, som vi gentagne gange har lyttet til ombord i Viking i de efterfølgende dage. Jeg må sige, at det var en rigtig god aften. Vi gik til køjs omkring kl. o1.oo, og jeg faldt omgående i søvn, - og jeg sov så godt den nat, at jeg slet ikke registrerede, at det blev Thunderstorm senere ud på natten. Jeg hørte først, da det regnede ned "i stænger", og da var blæsevejret væk. Det var i øvrigt det eneste regn, vi fik i løbet af de 14 dage, jeg var med ombord.
Del 3. Meganisi, Skorpio, Lefkas, Preveza.
Onsdag den 27-8.
Det havde godt nok lynet en del i aftenens løb, men der var hverken blæst
eller regn, da vi gik til køjs kl. o1.oo. Arne vågnede op omkring
klokken o3.oo, og da var vinden kommet godt op i styrke. Vindroret gik desværre
lidt op op i stenmolen, inden Arne fik Viking trukket længere væk
fra kajen, og det måtte konstateres, at en stålstang ved vindroret,
havde fået et tryk, og var blevet bøjet en del. Dog havde skaden
ikke betydning for den fortsatte sejlads. Da klokken var omkring 1o.3o,
var vi klar til at sejle ud af den flotte bugt/havn, og kursen blev nu lagt
mod øen Meganisi og bugten med byen Spartahori. Sejlturen var på
19 sm i nordlig retning.
Jeg fik igen lov til at lægge en rute for sejladsen, og jeg begynderer
så småt at have føling med brugen af navigationsudstyret.
Til gengæld har jeg mere end svært ved at styre båden, mens
jeg samtidig skal lægge waypoint og rute ind, så hvis jeg
selv skulle klare begge dele, ville jeg nok lægge ruten ind, inden vi
gik fra havn. Spartahori ligger meget smukt og meget højt hævet
over havnen.
Vi gik en tur op til byen via mange trappetrin.
Vi besøgte også en taverna, hvor vi fik Ouzu, og hvor jeg pludselig fik lyst til at snuppe et helt fed hvidløg fra en skål, der stod ved den grill, der var ved at blive tændt op i. Jeg fik at vide, at det var godt for hjertet, og inden jeg vidste af det, fik jeg en krammer af den servitrice, der havde betjent os.(gætter på, at hun samtidig var en del af husets familie) Jeg havde i forvejen signaleret til husets ældre "morlille", at jeg gerne ville betale vor regning. Da det så ud til, at hun forventede, at kunderne kom til hende for at betale, tog jeg resolut glas m.v. med hen til disken fra vort bord inden vi gik, og som tak herfor, fik jeg da også en krammer af "ældremorlillen".
Arne var så frisk at at tage et billede af situationen, da
jeg sad med begge de græske damer med hver en arm om halsen på en
bænk.
På vejen
ned mod havnen fik Arne øje på en båd med dansk flag, og
han mente ret sikkert at vide, hvis båd det var. Han ringede til dem fra
mobilen og fik også kontakt med bådejeren. Dette havde dog ikke
været nødvendigt, da de pludselig dukkede op på vejen, hvor
vi gik, - de var nemlig på vej op til byen, som vi lige havde besøgt.
Vi snakkede kort med dem inden vi fortsatte ned til Viking, hvor Arne ville
lytte til kortbølgeradioen klokken 18.oo, hvor der er træfpunkt
mellem danske sejlere i området. Vi tog et lille hvil efter sun-downeren,
idet jeg dog først var en tur i vandet. Senere spiste vi på den
restaurant ved havnen, der havde sørget for ankerlinen, da vi ankom.
Vi fik lammespyd som hovedret og is til dessert. Forretten var 2 forskellige
ting, nemlig Octopus, som er marinerede 8-armede blæksprutter, og den
anden forret var lavet af Auberginer i en lækker dressing. Alt var fortræffeligt
i smagen, og det skal huskes, at vort bord stod så tæt ved vandet,
som det kunne, uden at vi fik våde tæer. Det var alt ialt som sædvanligt
en rigtig god dag, som sluttede med musik fra CD´ren, inden vi gik til
køjs omkring midnat.
Torsdag den
29-8.
Jeg startede min dag med en frisk dukkert omkring klokken o8.3o. Da jeg kom
op i båden, var Arne i gang med at forberede morgenmaden. Vi fik som ekstraret
et blødkogt æg, og jeg fik gang i den bærbare for at skrive.
Om lidt er det hensigten, at jeg skal hejse Arne op i toppen på Mesanmasten,
da der er noget, der skal ordnes ved flaget.
Planen om masteprojektet
blev dog udsat lidt, da Arne mente det bedst at lægge fra i god tid for
at få en god ankerplads i Abelikebugten, som ligger i den nordøstlige
ende af Meganissi-øen.
Det var et pragtfuldt sted at være, og desuden var der den fordel, at
man kunne ro i land ved bugten og følge en lille sti op over bjerget
og ned til havnebyen Vathi. Efter at have badet et godt stykke tid, blev det
min opgave at svømme ind med de sædv. to stykker tovværk,
som skulle lægges om klippestykkerne for at holde agterenden af Viking
på plads. Arne har et par stykker tovværk, der normalt bruges
til dette for at skåne de lange liner, som først bliver gjort midlertidig
fast på klipperne. Jeg "kløjsede" i det, idet jeg tabte det ene
stykke tovværk under svømmeturen mod land. Det ca. 5 m lange reb
lå pludselig på bunden på omkring 5,8 m vand, men kunne fint
ses i det klare vand. Jeg prøvede at dykke derned, men saltindholdet
i vandet gør det mere end svært at komme ned på bunden. Arne
prøvede også et par gange, men ingen af os kunne i første
omgang nå derned. Jeg var i gang med at finde fiskeline og pirke frem,
da Arne pludselig fik styr på teknikken med at komme ned til bunden, og
det siger sig selv, at Arne var ret stolt over at have været nede på
små 6 meters dybde for at hente tovet op. Senere hejste jeg så Arne
op i Mesanmastens top, og opgaven deroppe blev også klaret unden problemer.
Alt i alt havde Arne den dag så været ca. 15 m oppe og nede omkring
båden.
Hen under aften
roede vi ind til land og gik op - over bjerget - og ned til byen, hvor vi provianterede
lidt til aftensmaden samt fik en ouzo på en taverna, inden vi vendte tilbage
til Viking og den obligatoriske sun-downer. Aftensmaden blev tilberedt på
wok'en og var som sædvalig i top.
Lørdag
den 3o-8.
Mens vi fik morgenmad, dukkede der pludselig en fisker op i bugten, hvor han
sejlede omkring og råbte, at han havde fisk til salg. Han havde en pæn
og rimelig stor lakselignede fisk, som han gerne ville sælge for 5o euro,
men vi nøjedes med at købe 4 små fisk, der minder om barsfisk.
Der var nu ikke meget af dem, da vi først havde fået dem renset,
men de må række til et måltid (pris 1o euro). Derefter lagde
vi fra og sejlede op mod øen Skorpios, hvor den kendte skibsreder Onassis
og Jacqueline Kennedy har haft et af deres mange domiciler. Det er en pæn
stor ø, og vi sejlede næsten hele vejen rundt om den. Vi så
nogle af gæstehusene, samt de ansattes tjenesteboliger på afstand,
men det er stadigvæk ikke tilladt at gå i land på øen,
som jo nu passes og vedligeholdes af en fond. Vi kom oså helt tæt
på et pænt stort badehus og fristed, som Jacqueline havde ladet
opføre for at kunne være helt alene, når der var behov for
dette. Endvidere var vi inde på havneområdet, som Onassisfamilien
havde til deres megastore lyst yacht "Christina". Båden ligger der ikke
mere, da hverken en datter eller andre i familien ønskede at overtage
den, men ankerpladsen er stadig intakt ligesom plæner og parker passes,
som de tidligere blev det. Skibsrederen afgik ved døden i 1975.
Fra Skorpios sejlede vi til turistbyen Nidri, hvor man nok vil møde mange
danske charterturister, hvis man går i land. Vi kom gennem flere bugter,
inden vi længst inde i Vlicobugten mødte Jonna og Jens fra Jyllinge.
De har ligget i lang tid i denne bugt, med deres båd "Linie 37". Der var
utrolig varmt, og det var bestemt virkelig en bugt, hvor menesker der holder
af varme skal ankre op, men det var nu rart at komme videre mod nord og op mod
byen Lefkas, idet vi på denne tur fik en frisk brise at sejle på.
Efter at have
tanket diesel mødte vi Hanne og Poul, som lå i deres båd
"Nessie" tæt ved vores. De har hjemsted i Skagen, men har sejlet mange
lange ture. De har til hensigt at sejle til Rom her i sept. måned, inden
de efterlader båden der for vinteren. Næste år har de planer
om at sejle mod de Canariske Øer. Vi inviterede dem på en øl
ombord på Viking. og blev senere inviteret til sun-downer i deres båd
kl. 2o.oo. Det var en dejlig båd, som de havde købt i bytte med
deres gamle båd "Monsunen" sidste forår. Vi havde en hyggelig aften,
og sluttede dagen med et let aftensmåtid m/rødvin, da vi kom tilbage
til Viking omkring klokken 22.oo
Søndag
den 31-8.
Efter morgenmaden skulle Arne prøve at hjælpe Poul på båden
"Nessie" med noget måling vedr. strøm m.v. Jeg skrev lidt på
computer imens, og da dette var klaret gik, jeg en lille tur langs havnen for
at se på de skader, som jordskælvet havde anrettet. Man havde for
nylig lagt pæne fliser osv, men nu var der store revner,som man dog havde
lappet en del på de værste steder. Mange huse var også beskadiget
og lukket af med rød-hvide strimler, og det var mærkeligt at tænke
på, at det kun var godt 14 dage siden, at jordskælvet på 6,5
på richter-skalaen havde fundet sted. Imellemtiden havde broen ("færgen")
over til fastlandet været lukket det meste af dagen, mens man reparerede
på den i døgndrift. Nu var broen dog klar igen og åbnede
hver hele time som tidligere.Da jeg kom hen i nærheden af Viking, kaldte
Hanne på mig, og jeg kom ombord på "Nessie" og fik kaffe og en hyggelig
sludder. Hanne har været sygeplejerske i 4o år og da jeg fortalte,
at jeg havde problemer med skinnebenet, tilbød hun at lægge et
plaster med en salve, som i løbet af få dage ville få betændelsen
til at forsvinde indefra. Poul havde en tilsvarende skade på sit ben og
var også i samme behandling , så nu var vi to med samme slags plaster.
Jeg var meget glad for hjælpen. Derefter gik Arne og jeg en tur i byen
Lefkas, hvor vi så både butikker og smalle gader med beboelseshuse.
Det er en rigtig hyggelig by, men der er jo sket en del skader på huse
flere steder. Vi sejlede fra Lefkas kl. 15, og ankom til Preveza ca. kl. 16.3o.
Det var en fin sejltur i omkring 6 - 7 sek.m. foran for tværs.
Nu har jeg så stoppet motoren for sidste gang på denne hvad jeg vil kalde en rigtig eventyrtur. Arne har virkelig gjort alt for, at vise de Ioniske øer frem på en fornem måde, krydret med alle mulige oplysninger og masser af bøger og kort, og det har været en supergod tur, som jeg vil mindes med glæde lang tid frem. Heldigvis har Arne også givet udtryk for, at vi har haft det rigtig hyggeligt sammen, og det kan jeg kun tilslutte mig.
Det har virkelig været hvad jeg vil kalde en oplevelse for livet, som jeg med glæde vil kalde frem i erindring lang tid frem.
Tak for at jeg måtte være med på denne tur.
Frede fra Tåsinge.